Her er mit svar, når en mand skriver: »Jeg har voldtaget min kæreste«
Af Ditte Brorson, psykolog og medstifter af Institut Mod Vold
Uddrag fra kronik i Berlingske
Når jeg taler med mennesker, der udøver vold over for deres partner, skal jeg høre på beskrivelser af, hvordan de har rusket, slået eller ydmyget deres partner. Jeg kunne vælge at fokusere på, hvor forkastelig denne opførsel er. Men jeg kan også vælge at fokusere på, hvor modigt det er, at de tør fortælle det. Og hvordan dette mod er et tegn på, at de virkelig inderligt ønsker at slippe volden.
Ditte Brorson, psykolog og medstifter af Institut Mod Vold
»Jeg har voldtaget min kæreste.«
»Jeg blev så vred forleden, at jeg endte med at tage kvælertag på min kæreste.«
»Jeg er meget jaloux og truende, og det er som om, jeg har et sygeligt behov for at kontrollere min kæreste.«
Disse ovenstående udtalelser, har jeg hørt mange gange i forbindelse med terapiforløb for mennesker, der udøver vold. Fælles for de mennesker, jeg taler med, som har voldsproblemer, er en helt utrolig stor ærlighed, et erkendt ansvar for volden og et stort ønske om at slippe de voldelige handlemønstre, så der ikke sker yderligere skade på partneren og eventuelle børn.
Den gode nyhed er, at rigtig mange mennesker, som har problemer med at være voldelige over for deres partner, rent faktisk selv opsøger hjælp og er meget motiverede for at arbejde med deres problemer. Og disse mennesker kan rent faktisk hjælpes til at slippe volden gennem specialiseret rådgivning og terapi.
Den dårlige nyhed er, at der i Danmark nærmest ikke findes specialiseret gratis hjælp til mennesker, der er voldelige over for deres nærmeste, uden lange ventelister. Hvis du ønsker gratis specialiseret hjælp, kan ventetiden løbe helt op på over et år nogle stedet i landet. Et års ventetid!
I den ventetid kan volden så fortsætte derhjemme, og de børn, der er i hjemmet, kan leve videre i et hjem, hvor de oplever og lever med vold.
Hvis en familie, hvor en forælder er voldelig, søger hjælp i kommunen, er det langt fra en selvfølgelighed, at de kommunalt ansatte har særlig viden om vold og behandling heraf.
Og på samme måde, som et alkohol- eller stofmisbrug kræver specialiseret behandling, gælder det samme med voldsproblemer.
