Er du fagprofessionel og arbejder du med vold I nære relationer, så inviteres du til boglancering af digtsamlingen: “Edderkoppespindet”. Boget er en digtsamling med digte af kvinder (og måske et par mænd), der har oplevet vold.
Boglanceringen afholdes den 2. dec. fra 14-16 på Næstved Krisecenter. Få at være sikret en plads til arrangementet, så er det vigtigt, at du tilmelder dig.
Digtene indeholder beskrivelser af den vold, som de voldsudsatte har oplevet. Dette kan være alt fra psykisk vold til seksuel vold. Kvinderne har haft frihed til at udtrykke sig på den måde igennem digtformen, som har givet mening for dem.
Digtsamlingen har givet de tidligere voldsudsatte mulighed for at udtrykke sig om deres oplevelser med vold og følgevirkningerne heraf – og også om livet efter volden. Med digtsamlingen ønsker de tidligere voldsudsatte, at deres meningsløse oplevelser med vold omsættes til viden. Denne viden kan være brugbar for fagprofessionelle, som arbejder med vold og for voldsudsatte, der på nuværende tidspunkt oplever vold. Håbet er, at nuværende voldsudsatte vil kunne genkende sig selv i digtene og få håb, lyst og mod til at bryde med volden.
Projektet er faciliteret og udgivet af Institut Mod Vold med facilitator Mette Thyghøj. Næstved Krisecenter har deltaget i samarbejdet om projektet, og Næstved Kommune har bidraget med 12.000 kr. til trykning af bogen.
Program for boglanceringen.
- Velkomst og præsentation af digtsamlingen
- Oplæsning af et digt af en tidligere voldsudsat kvinde
- Salg af digtsamlingen – hvor evt. overskud af bogen går til trykning af et nyt oplag af digtsamlingen