Om Foreningen Institut Mod Vold
Vores mission er at synliggøre vold i nære relationer og at bidrage til at nedbringe omfanget af vold i nære relationer i Danmark. Vores mission er også at hjælpe mennesker med at hele, efter at have levet med vold
Vi ved, at meget vold er usynlig, både for professionelle og for de mennesker der lever med volden. Vi ved også, at formidling af indsigter og forståelser af vold kan hjælpe til at mindske usynligheden.
Voldsspecialiserede tilbud er vigtige, hvis vi vil hjælpe mennesker med at hele, efter vold. Specialiserede tilbud er også vigtige når vi vil hjælpe mennesker med at stoppe brugen af vold. Derfor arbejder vi hele tiden på, at sikre kvalificerede tilbud, hvor mennesker berørt af vold kan få hjælp.
Vi ved at fællesskaber kan have afgørende betydning for at kunne hele, og derfor er et fokus for os også at sikre gruppetilbud.
Vi har igennem flere år arbejdet sammen om at udvikle voldsspecialiserede terapeutiske tilbud til børn og voksne. Ud fra dette arbejde, har vi fået en solid viden og erfaring. Vi har lært meget af de samtaler vi har haft med mange forskellige mennesker med forskellige problematikker relateret til vold. Vi er blevet kloge af voldens virkelige eksperter og vi føler en stor forpligtelse til, at bringe den viden i spil og gøre kvalificeret hjælp muligt for flere.