Maria er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi med børn og voksne. Dertil er hun uddannet supervisor. Maria har efteruddannelser i narrativ og systemisk terapi såvel som mentaliserings baseret terapi med børn, unge og familier. Maria har i flere år stået for at afholde efteruddannelse for andre psykologer i mentaliseringsbaseret terapi med børn, unge og familier.
Maria har i mange år haft et stort hjerte for børn, der har været levet med vold i deres familier. Maria har bl.a. arbejdet i 5 år ved Københavns kommunes krisecentre hvor hun har haft terapiforløb med kvinder og børn på krisecentre, ligesom hun i 3 år har haft terapi-grupper i Lev Uden Vold for kvinder, mænd, børn og unge som har været udsat for vold i familien. Maria har i Lev Uden Vold også skrevet bogen ”Mig og min særlige rygsæk” som er en samtalebog skrevet til børn og unge der har oplevet vold eller store konflikter i deres familier. Bogen kan downloades gratis her: minsaerligerygsaek-pdfversion-1.pdf (levudenvold.dk). Dertil er Maria medforfatter til bogen ”Kend dine følelser – og bliver venner med dem, dig selv og andre” udgivet ved dansk psykologiskforlag.
Maria er privat praktiserende psykolog i Psykologisk Perspektiv. Her tilbyder hun terapi og samarbejder med flere krisecentre og har terapeutiske forløb med børn, unge og voksne som ønsker hjælp og støtte til at slippe de spor som vold har sat i deres liv. Maria arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret forståelse og er orienteret mod at forstå og møde de mennesker hun arbejder med respektfuldt og værdigt, der hvor de er. Derved kan de trygt og nænsomt finde deres foretrukne ståsteder og støtte i de spørgsmål og bekymringer de kommer med.
Tilbyder:
Individuelle terapiforløb
- For voksne, børn og unge, der har været udsat for vold i en nær relation
Voldsfaglig supervision
Voldsfaglig undervisning