Digtsamlingen, Edderkoppespindet

Denne bog indeholder 50 digte skrevet af 22 forskellige kvinder i alderen 18 til 57 år. De fleste digte omhandler vold fra en partner, men der er også enkelte digte, der handler om at være barn til en forælder, som har udøvet vold. Ydermere er flere af digtene beskrivelser af vold fra flere personer i ens nærmiljø f.eks. mod én, da man var barn og så igen senere fra en partner.

Digtene giver læseren et råt indblik i nogle af de følelsesmæssige responser, der kan være på vold f.eks. had, vrede, angst, sorg, tristhed, skyld og skam. Der er mange fortællinger om bristede drømme, men der er også fortællinger om fornyet håb og tro på livet. Voldsfortællingerne/digtene er forskellige, fordi relationer og individer er forskellige. Nogle af kvinderne har megen vrede mod den person, der har udsat dem for vold. Andre har ambivalente følelser. De oplever måske både savn, sorg og vrede og sommetider også kærlighed og omsorg for den person, der udsatte dem for vold. I digtene træder disse forskelligheder frem.

Digtsamlingen udgives den 2. dec. på Boglancering på Næstved Krisecenter. Den kan forudbestilles allerede nu. Bestillinger sendes til Mette Thyghøj fra Institut Mod Vold på e-mail: mt@institutmodvold.dk